Danmarks bedste Tegneskole

Tegneskolen.dk er Danmarks bedste online tegneskole. Tilslut dig vores fællesskab af elever fra hele Danmark for at deltage i vores tegnekonkurrencer og undervisning. Al undervisning forgår online via sjove og professionelle  videolektioner. Det koster kun 49 kr. pr. måned.

TEGNESKOLENS KURSER

N

Portrætter

N

Bygninger

N

Klassisk Tegning

N

Karikaturer

N

Natur

N

Farvelære

N

Disney

N

Objekter

N

Moderne tegning

N

Dyr

N

Mennesker

N

Teknik

Tegneskolens 3 niveauer

Niveau 01

Inspirerende videoer målrettet børn og nybegyndere. Her kan du lære at tegne forskellige ting på en let og håndgribelig måde.

Niveau 02

Fundamentale tegneteknikker bliver gennemgået på en sjov og enkel måde. Her har du muligheden for at dygtiggøre dig hurtigt.

Niveau 03

Få dine illustrationer op på et helt nyt niveau! Dybdegående lektioner for øvede, som fokuserer på at udvikle dine kreative evner.

Dybdegående videoer

Tegneskolen bestræber sig på, at alle skal kunne følge med. Derfor kommer vores videolektioner hele vejen rundt om det valgte emne.

Opdateringer

Tegneskolen er nystiftet, og nogle kurser bør tilrettes her i starten. Vi sikrer derfor opdateringer af tidligere videokurser, hver måned.

Tegnekonkurrencer

For at øge indlæringen hos vores elever, har vi hver måned en ny tegnekonkurrence, som alle frit kan deltage i. Konkurrencerne foregår via Instagram.

Events

Tegneskolen har ca. 2 fantastiske events om året, hvor alle vores medlemmer bliver inviteret til dejlig hygge, sjov og undervisning.

Facebookgruppe

Vi tror på at et fællesskab gør indlæringen endnu sjovere. Derfor har vi en “hemmelig” facebookgruppe for alle medlemmer over 13 år.

Fuld support

Hvis du som medlem har spørgsmål til kurser, har brug for yderligere forklaringer, eller har forslag til nye videoer, så er vi her altid for jer!

Nyt Indhold Hver Måned

Tegneskolen er en nystartet tegneskole med over 200 videoer tilgængelige. Vores mål er at højne niveauet konstant, og derfor producerer vi nyt og bedre indhold hver måned.

Lektioner der matcher dine behov

  • Det betyder ikke noget om du er begynder eller erfaren inden for tegnefaget. Ved at følge en professionel og kompetent tegneundervisning, bliver du på bedste vis guidet gennem tegneprocessen fra første til sidste streg.
  • Medlemmerne kan frit vælge mellem alle vores kurser, som sammenlagt rummer over 200 videolektioner.
  • Hver måned kommer der nyt indhold, opdaterede videoer fra tidligere kurser, nye tegnekonkurrencer osv. Alt baseret ud fra vores medlemmers ønsker og krav.

Hvad er Tegneskolen

Tegneskolen er et nystartet tilbud (Forår 2016) til alle tegneinteresserede, med nyt indhold hver måned. Her kan du lære at tegne stort set alt hvad hjertet kan begære, og du har samtidig muligheden for, kun at følge den undervisning som du selv finder interessant, og sortere resten af undervisningen fra.
Vælg frit mellem mere end 200+ videoer. Tegneskolen har videoer inden for alle genre, bl.a. portrætter, realisme, dyr, tegnefilm, karikaturtegning, brugsting etc.

Hvordan foregår undervisningen

Tegneskolens undervisning foregår online og er videobaseret. Dette betyder at du som medlem selv bestemmer, hvornår du vil have din tegneundervisning, og du er derfor ikke er afhængig af en fysisk tegneskoles undervisningstider.

Månedlige konkurrencer

Tegneskolen har sine egne tegnekonkurrencer, hvor alle har mulighed for at deltage. Det eneste du skal gøre er at uploade et billede af din tegning på tegneskolens instagramprofil, og så finder vi vinderen. Konkurrencerne finder sted hver måned, med et nyt tema hver gang, valgt af tegneskolens ledelse.

Få svar på alle dine spørgsmål

Tegneskolen uploader hver måned en ny video, hvor vi besvarer medlemmernes spørgsmål. Det foregår på den måde, at medlemmerne løbende kan stille alle de spørgsmål, skriftligt, som de har. Når måneden er ved at være ovre, finder vi de mest relevante spørgsmål, som derefter besvares mundtligt i en video, til glæde for alle de andre medlemmer, som sikkert brænder inde med de samme tanker. På den måde, kan vi forhåbentligvis hjælpe alle de tegneinteresserede godt på vej, mod deres kommende tegnekarriere.

Øvelse gør mester

Tegneskolen er overbevist om, at alle kan lære at tegne. Og selvom det måske lyder som lidt af en kliché, så gør øvelse mester. De fleste børn tegner faktisk rigtig godt indtil de er omkring 10-12 år gamle, og de som bliver ved derefter, er også dem som vi alle sidder og kigger måbende på 5-10 år senere, når de tegner realistiske portrætter osv.
Derfor har vi hos tegneskolen to råd, som med 100% sikkerhed kan få dig til at blive en dygtigere tegner. Træning og tålmodighed.
Hvis du tegner rigtig meget, så bliver du dygtigere. Og hvis du har tålmodigheden til at bruge én time på en illustration fremfor kun 10 minutter, så bliver tegningen, helt automatisk, meget bedre.

 

Tegneskolens undervisning foregår online og er videobaseret. Dette betyder at du som medlem selv bestemmer, hvornår du vil have din tegneundervisning, og du er derfor ikke er afhængig af en fysisk tegneskoles undervisningstider.

 

 

Undervisningen er delt op i 3 niveauer:

  • Niveau 1 = Lette videoer for nybegyndere. (200+ videoer)
  • Niveau 2 = Middellette videoer, for de tegneinteresserede som gerne vil finpudse deres grundniveau. (50+ videoer)
  • Niveau 3 = Svære videoer for de øvede tegnere.

Niveau 3 vil på sigt blive professionelt optagede videoer, opsat som a-å kurser, hvor man bliver ført pædagogisk igennem hele processen fra første til sidste streg. Samt videoer om motivation, teknikker, farvelære osv. Niveau 3 er dog kun i sin opstartsfase og der er derfor begrænset indhold på nuværende tidspunkt.

Partnere:

Tegneskolen har på nuværende tidspunkt to undervisere: Lasse Voss, som er stifter af Tegneskolen, og Rose Lambaa-Langlo som leverer videoer til niveau 1.

Lasse Voss er en professionel illustrator, som har tegnet og illustreret til et hav af virksomheder, foreninger, selskaber, og medier. Siden år 2013 har han også illustreret forskellige børne- og fagbøger.
Lasse har desuden arbejdet som folkeskolelærer, og har derfor god erfaring i at undervise og viderformidle viden.
Læs mere om Lasse her.

Rose Lambaa-Langlo er en ung frisk pige, med et stort talent inden for tegnefaget. Hun driver til dagligt en meget populær YouTube kanal, med snart 1 million visninger, som i øvrigt danner grundlaget for Tegneskolens niveau 1.
Læs mere om Rose her.

Unikke fælleskaber:

Når man er medlem af Tegneskolen, har man rig mulighed for at danne et socialt fællesskab, og på sigt måske endda få gode venner med de samme interesser som en selv.

Tegneskolen har dels en gæstebog for medlemmer, hvor man kan komme med ris, ros og ønsker til kommende videoer. Men vi har også en facebookgruppe, hvor medlemmerne kan kommunikere med hinanden, dele kunstværker, få feedback og arrangere sociale begivenheder.

Vi håber derfor på at du vil blive en del af det forhåbentligvis voksende fællesskab.

Pris:

Basis medlemskab koster 49 kr. pr. måned.

Betaling:

Abonnement tegnes som et løbende abonnement.

Ved udløb af en abonnementsperiode forlænges abonnementet automatisk med en ny abonnementsperiode af en længde svarende til den foregående. Dette betyder i bund og grund, at vi trækker 49 kr. hver måned, løbende, fra din konto. Ved udløbet af en tilbudsperiode fortsætter abonnementet til den normale abonnementspris.

Betaling for abonnement sker forud for hver abonnementsperiode. Det pågældende beløb trækkes automatisk via de, af kunden, angivne betalingsoplysninger. Sikkerheden omkring betalingsoplysningerne varetages af Stripe.

Der kan læses mere om Stripe her: https://stripe.com/docs/connect

Kvitteringer for trækning på kundens kort vil blive tilsendt kunden via den, ved købet, angivne e-mailadresse.

Hvis du ønsker at tilmelde dig Tegneskolen, så skal du bare trykke her.

Kontakt os:

14 + 5 =